Bryllupsarrangement

2026

Her har vi taget udgangspunkt i, at festen starter på kroen kl. 15.00.
Dette vil selvfølgelig kunne flyttes til et andet start tidspunkt.

Kl. 15.00 – Ankomst til Ho Kro
Kaffe/te, fadøl, sodavand og hvidvin.
Kroens bryllupskage og frisk frugt

Herefter er det muligt for brudeparret at tage fra kroen, hvis I f.eks. ønsker at tage jeres fotograf
med til stranden, bugten eller skoven.
Hvis der er gæster, der skal overnatte på Ho Feriecenter, vil de have tid til at tjekke ind før middagen.

Kl. 17.00 – velkomstdrinks
Kl. 17.30 – går I til bords

Gourmet arrangement:

Sammensæt jeres 3 retters menu samt evt. natmad ud fra følgende valgmuligheder.

Velkomstdrinks:
Hjemmelavet jordbærsaft med gin og lemon.
Tilbydes også med gin uden alkohol eller helt uden gin

Forret – serveres med hjemmelavet tilbehør samt 2 slags brød og smør

– Variation af kroens røgede laks – mousse, roulade med spinat og rørt tatar
– Vesterhavstallerken med lys fisk stegt på toast, bakskuld i sprød skal
og marinerede vadehavsrejer
– Triologi af røget andebryst, lufttørret skinke og okse bresaola

Hvidvin:
Pinot Grigio, Villa di Mare Pinot, Piemonte, Italien

Hovedret – serveres med årstidens garniture, smørristede kartofler og råsyltede tyttebær

– Langtidsstegt kalveculotte med kalveflødesauce
– Krydderurtestegt oksefilet med mild pebersauce
– Kalvesteg stegt som vildt med waldorfsalat og vildtsauce
– Baconstegt krydderurtefarseret unghanebryst med kalvesauce

Rødvin:

Dessert:

– Lun blødende chokoladekage med marinerede bær, creme & vaniljeis
– Triologi af jordbær, nougat og chokolade-is med sprød karamelkiks og flødeskum
– Pocheret pære med vanille-is, chokoladesauce, mandelmarengs og konditorcreme

Dessertvin:
Moscatel, Cosecheros Y Criadores, Tierra de Castilla, Spanien

Borderne bliver ryddet og der dækkes til kaffe/te med sødt

Kl. 01.30: Natmad på buffet:
– Friskbagt franskbrød og rugbrød med 3 slags pålæg og garniture
– Tarteletter med høns i asparges, tomater og agurk
– Hotdogs med røde pølser og klassisk tilbehør
– Aspargessuppe med kødboller, asparges & brød

Kl. 02.00 lukker baren

Bryllupsarrangementet – 11 timer – kr.- 1.350,- pr person

Med i prisen er bryllupskage, frisk frugt, velkomstdrinks, 3 retters menu, kaffe/te med sødt,
natmad samt fadøl, vin og sodavand ad libitum fra kl. 15 til kl. 02.00

Ønsker I ekstra tid med fri bar, er der et tillæg på 70 kr pr 1/2 time for det fulde antal gæster fra festens start.


Festens forløb
Under middagen skænker vi vin, fadøl og sodavand ved bordene.
Bar med øl, vin og sodavand sættes frem, mens vi rydder bordene efter desserten.

Det er muligt at tilkøbe avec til kaffen og spiritus til drinks til baren.
Der er isvand på bordene under hele middagen.

Diverse:
Det er også muligt at medbringe egen bryllupskage.

Duge, servietter, lys og årstidens blomster er også med i prisen.

Forløbet om eftermiddagen vil kunne foregår i Stuerne samt på terrassen ved godt vejr.
Der kan sidde ca 100 personer på terrassen.
I stuerne kan der sidde ca 60 personer.
Er I mere end 60 personer, vil der kunne dækkes op i den lille sal.